Livigno
– skiløb for enhver smag
En
af de vigtigste forudsætninger for en vellykket skiferie er
at terræn, sne, lifter og aktiviteter på ski lever op til
dine forvent-ninger.
Livigno
ligger højt i Alperne. Et terræn fra 1800 – 2900 m.o.h
sikrer sne, og italienerne er verdensmestre i at præparere. Så
i Livigno står du op til nypræparerede pister og godt skiføre.
Et godt udgangspunkt for en skidag uanset hvilket niveau du er
på !
Pisterne
kan udfordre langt de fleste danskere. Er du begynder,
mellemskiløber eller øvet, får du masser af velpræparerede
udfordringer. Skal det være hurtigt skiløb med skærende
sving: Prøv Skydancer. Vil du have hyggeligt skovskiløb: Prøv
nedturen fra Costaccia. Kun topskiløberen må kigge langt
efter de meget stejle eller puklede pister – selv om de findes.
Skiløb
på Costaccia/Carosello siden
Hvis
du vælger at begynde skidagen på Carosellosiden, kommer du
hurtigt op i terrænet fra bycentrum – du kan vælge mellem
2 gondoler og en 6-stolelift, alle nyopførte. Dermed er
sand-synligheden for liftkø uendelig lille, selv i højsæsonen.
Herfra
er der mange muligheder: Bliv i Costaccia området hvor
familien kan boltre sig på enten blå, røde eller sorte
pister – med muligheder for fælles mødested på
restauranten. Eller tag videre mod toppen, som bringer dig til
en af Livignos bedste pister ved Skydancer stoleliften. En
bred rød pist med et godt jævnt fald, hvilket gør at alle
fra mellemskiløberen til tempodjævlen, kan få udfordringer
her.
Og
når du har fået varmen og vil videre, løber du fra toppen
af Skydancer videre ind i Caroselloområdet. Hvis du løber i
bund, kan du vælge forskellige nedfarter – alle kendetegnet
ved en faldhøjde på 1000 meter ! Det oplever du ikke så
mange steder i Alperne. Masser af varieret skiløb og god
plads på pisterne. En ekstra bonus er, at når du kommer frem
til Carosello gondolliften, er morgen liftkøen væk. På
toppen igen åbner der sig nye muligheder – et must er, at
du tar nogle ture på Federiapisten, som altid har god, kold
og hurtig sne.
Frokost
kan spises flere steder i denne del af terrænet: På toppen
af Carosello kan du vælge mellem en god a la carte restaurant
eller snuppe en pasta eller sandwich i den nybyggede
restaurant/ cafeteria. Længere nede af bjerget (og med efterfølgende
kort, sort og stejl nedfart) lokker Tea Borch med fantastisk
udsigt, hygge og mad og drikke. Nogle kalder den bare "solariebaren".
For
de fleste skiløbere er det hen på eftermiddagen tid til at
bevæge sig tilbage til udgangspunktet – og har du endnu
ikke fået nok, er der rigtig meget godt skiløb i skiskoleområdet
med hyggelig udskænkning direkte på sneen. Mulighed for børnenes
sidste tur i eftermiddagssolen, hop, pukler eller kortsving på
stejl hård, pist ? Eller blot en kold øl med udsigt over
skiområdet ?
Og
husk – du har kun ganske få meter fra pisten til din
ind-kvartering. En fordel efter en lang dag på ski.
Mottolino
– næste dags skiløb
Livignos
skiområde er delt i to – bundet sammen af 4-5 minutters gåtur
eller af den gratis skibus. Uanset hvor du har valgt at bo, er
der kun ganske få meter til nærmeste busopsamling og få
minutter efter er du ved lifterne på Mottolino bjergsiden. Du
kan vælge at stå af ved gondolliften eller blive i bussen,
som har næste stop ved 4-stoleliften Camanel. Begge steder er
der meget sjældent liftkø – selv fra morgenstunden.
Oppe
i terrænet vil du opleve, at skiområdet byder på meget
varierede udfordringer. Blå pist i 2700 meters højde, sorte
pister med lange, krævende hang eller røde tempopister med
mulighed for masser af carving. Spondaliften giver dig
mulighed for 4-5 forskellige røde nedfarter og lokker mange
med sit hurtige skiløb. Nedfarten til Passo d´Eira er blå
og for hele familien og fører dig videre ned til Livigno af
den hyggelige skovpist, som slutter ved en lille hyggelig
bar/restaurant midt på pisten med god mad og drikke.
Når
du igen kommer på toppen med kabineliften, har du direkte
adgang til intet mindre end Europas største og bedste
Snowpark – et eldorado for alle, der er til nye udfordringer
på ski eller snowboard. Prøv dig frem med små hop eller i
overskuelige pipes, oplev gyset når du ser profferne hoppe
med skruer og saltoer – det skal opleves. Hvis du kommer
sidst i marts måned skal du opleve det fantastiske 9-Knights
show.
Når
du sidst på dagen i eftermiddagssolen slår de sidste sving
ned af Piemontepisten, så overvej om du skal til afterski på
det legendariske Tea del Vidal – her er der øl,
bombardinoer, drinks og høj musik.
Lidt
om liftsystemet
Liftsystemet
i Livigno er løbende udbygget og renoveret. Liftkapacitet i
forhold til antal sengepladser indikerer hvor meget liftkø,
du vil opleve. I Livigno er der masser af kapacitet – og
dette i kombination med meget få weekendgæster, er din bedst
garanti.
Selv
i højsæson ugerne kan du med lidt omtanke og planlægning
undgå de lange liftkøer, som kendes fra flere franske og østrigske
skisportssteder. Og hvem kan lide en ½-1 times morgen liftkø
?
Fordums
mange træklifter er overalt oppe i terrænet udskiftet med
tidssvarende kabine- eller stolelifte. Kun nede i byen ved de
mindre begynderlifter oplever du stadig korte, nødvendige træklifte.
|